onsdag den 1. august 2012

Legetøj fra ens egen barndom

Da jeg var på loppemarked i søndags, faldt jeg over denne her "legeting" (aner simpelthen ikke hvad sådan en hedder) som jeg kan huske fra min egen barndom. Jeg fik den til bare 20kr og var helt oppe og køre over den. Det er så fedt, at noget der kunne bruges for 20-30 år siden, også kan bruges idag. :)

Hvis i ikke kender den - eller selv kan huske den fra barndommen, så er det sådan en hvor man skal tage de to penne der ligger øverst og når man så har sat dem det rigtige sted på pladen, så siger den bippelippelip. :D

Villads var også rigtig glad for den og synes det var fantastisk når han kunne få den til at bippe. Problemet blev så bare lige, at han blev så begejstret hver gang den bippede, at han på et tidspunkt hopper op i stolen, med pennen stadig hårdt knuget i hånden, hvorefter ledningen gik i stykker. :( :(
Øv øv øv. Så bare 10 min efter den var kommet ind i huset var den desværre gået i stykker. Vi prøvede at spille videre, mens jeg pænt sad og sagde bippelippelip i stedet for maskinen - men det var lige som ikke rigtig det samme ;)

Så det var en kort fornøjelse, men det var et glædeligt gensyn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar