onsdag den 11. juli 2012

Det der motion...

Hmmm... Jeg er ikke den bedste til at få dyrket motion. Af en eller anden grund har jeg desværre ikke lige det gen, som nogle har, hvor motion er en vigtig del af deres hverdag og hvor de ikke kan leve uden at komme afsted. Ville ønske jeg havde det sådan, men jeg kan sagtens leve uden at komme afsted, ganske godt endda. :D
Hvor andre dyrker motion fordi det er dejligt, så har jeg altid været en af dem der dyrket motion med en forhåbning om at tabe mig. Måske netop fordi det ikke er motionen der som sådan interesserer mig, mister jeg også hurtigt interessen, og opstartet typisk et eller andet og synes så efter et halvt års tid at det er umådeligt kedeligt, og nærmest umuligt at slæbe sig afsted til.
Så i kan nok tænke jer til hvor stor succes jeg har med det der motion. ;)

Nåh men den nye motionsdille er at jeg er begyndt at løbe med en veninde, efter en af de der programmer fra iform, hvor man starter med at løbe 1 min. (og det var altså skræmmende nok hårdt til at starte med), men nu har vi løbet 2 gange om ugen i noget tid, og er nu oppe på at kunne løbe 10min i et træk. Det virker måske som ingenting for nogen, men vi synes det er ret sejt. Selvfølgelig skal vi kunne løbe endnu mere, men ting tager tid. :)

Nu har jeg jo så bare været syg i 2 uger, hvor vi ikke har fået løbet. Jeg har det bedre, men har stadig slet ikke luft til at kunne løbe, så jeg spekulerer lidt på hvordan det mon skal gå når vi går igang igen.
Jeg håber virkelig at vi kan starte hvor vi slap, men det bliver nok pænt hårdt, og hvis det skal lade sig gøre har vi nok brug for både medvind, vanddepoter og en personlig træner der hepper undervejs. :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar